Bestyrelsesmøde 01-11-2014

Referat af bestyrelsesmøde i Munkehøj Grundejerforening
lørdag den 1. november 2014 kl. 10.00
Sted: Alf J. Andersen, Kattegatvej 3

Deltagere
Alf Andersen (AJA)
Johan Hagn-Meincke (JHM)
Kim Radmer (KR)
Erik Bach (EB)
Mogens Holme (MH)

Dagsorden

  1. Valg af ordstyrer
  2. Valg af referent
  3. Økonomi, herunder regnskab, foreningens kapital og medlemsnyt
  4. Bestyrelsens arbejdsprogram, herunder bestyrelsens indtryk af vejnettets rabatter
  5. Generalforsamling oktober 2014
  6. Eventuelt, herunder møder i 2014/15

Ad 1. Valg af ordstyrer.
EB påtog sig hvervet.

Ad 2. Valg af referent.
AJA påtog sig hvervet.

Ad 3. Økonomi.
Fsva indbetaling af kontingent blev det nævnt, at 12 havde betalt.

Medlemsnyt.

A09 – Foreningen havde modtaget meddelelse om ny ejer: Kim Radmer, Sdr.Fasanvej 58, 1., 2000 Frederiksberg.

P03 – Foreningen havde endvidere modtaget ejerskiftemeddelelse om ny ejer pr. 1.november 2014: Jens-Peter Hvam Eilefsen og Rasmus Gahms Eilefsen, Kløvermarken 43 A, 9510 Arden.

Ad 4. Bestyrelsens arbejdsprogram.
Arbejdsprogrammet blev drøftet med baggrund i AJA indtryk af vejnettet:  A07-A09: Rabatten ikke i orden – behov for beskæring. Hegnsyn nødvendig. 

Stikvejen til A14-22 – behov for udbedring af sving (højre) ved A14. 

Fiskerlodden: Stikvejen til F02-04 – behov for udbedring af sving (venstre). 

Munkehøjvej: Vejsiden ved M18->M06 eroderet kraftig pga vejarbejdet ifm vandværkets arbejder på Østre Allé. Henvendelse til kommunen/vandværket nødvendig for en afklaring.

Kattegatvej: Passagen ved K35/ØA56 – beskæring nødvendig.

Ad 5. Generalforsamling oktober 2014.
K30 forslag om en ordning for afhentning af haveaffald var blevet viderebragt til medlemmerne med en opfordring om snarest at tilkendegive behovet i så henseende. Sagen blev kort drøftet med baggrund i modtagne reaktioner fra medlemmer (e-mails). Der var enighed om, at en ordning skulle være brugerbetalt, og at muligheden herfor undersøges nærmere. Sagen drøftes på næste møde.

Medlemsskab af grundejerforening. Afklaring retsgrundlaget og muligt sagsanlæg vedr. medlemsskab var nødvendig. Da udgiften hertil ikke er kendt, var den økonomiske ramme som udgangspunkt budgetposten div. i det godkendte budget for 2014/2015. En indledende kontakt til en advokat var nødvendig (AJA).

Temaet sammenlægning med nabogrundejerforening eller ændring til vejlag blev berørt og kommenteret.

Drænet. Status vedr. nødvendige reparationsarbejde(r) iht TV-inspektionen blev drøftet, herunder A07 manglende afregning for den nødvendige spuling forud for påbegyndelsen af reparationsarbejdet og udeståendet på A09. Der konstateredes behov for en afklarende drøftelse med vandløbsmyndigheden (Gribskov Kommune (GK)) – AJA tager kontakt til GK mhp afholdelse af et møde.

Ad  6. Eventuelt.
Næste møder fastsattes til 31. januar og 25. april 2015.